Erindringer_1937

72 tidende“ s Redaktør, Landstingsmand I. V. Christensen at høre, at jeg i Provisorietiden havde givet Ud tryk for ungdommelig Ind ignation i hans Blad. — Saa gik v i Studenter Arm: i A rm med Bønderne gen­ nem Strøget til Festlokalet, hvor Sange og Ta le r vexlede fo r at fort­ sættes i „Po litiken “ s Redaktion paa tredie Sal i Integade, hvor Ed­ vard Brandes under sit poetiske Mærke K a rl Borel havde skrevet en Sang, der begyndte saaledes: E n stor Begivenhed var C. Bergs H jemkomst til Kjøbenhavn, Fredag d. 2den Oktober, efter at Kommissionsdommen over ham, Noes og Nielsen havde idømt hver af dem 6 Maaneders Fængsel paa alm indelig Fangekost. Det var, som om hele den frisindede Hoved­ stad havde givet Møde paa Hovedbanegaardens Ankomstside hin Oktoberaften — alle Ventesale, Perronen, Pladsen foran Banegaar- den var et eneste Menneskemylder, og da Korsørtoget dampede ind, hævede der sig et tusindstemmigt Velkomst- og Hyldestraab til Ven­ stres Fører, Folketingets Formand. I T rium f blev han ført ud til den ventende Landauer, Hestene blev spændt fra, og nu gik Toget under Afsyngelsen af „Ned med Estrup, Scavenius og Ravn“ gennem Frederiksberggade, over Nytorv til Bergs Bolig ved Frederiksholm s Kanal, i hvis Stuelejlighed han atter og atter maatte vise sig og tale, medens Folkeskarens Hu rraraab brusede op imod ham. Bagefter va r Mængden oplagt til yderligere Demonstrationer — mange begav sig til Estrups Bolig paa Toldbodvejen. Jeg spaserede derud sammen med Søren Lassen, og v i drøftede den politiske Frem ­ tid : V ilde der blive Revolution? Saa lød der et K la sk henne fra Toldbodvej — det var ganske uskyldigt. August Jansen, der med sit sorte Skæg og sine mørke Ø jne nok kunde ligne en Revolutionsmand — han manglede blot den røde Hue — havde kastet en F laske op mod Konsejlspræsiden- tens V induer, hvorefter hele Skaren splittedes i Løb med Politiet i Hælene paa sig. I Folketinget g ik nu Bølgerne højt. E strup undlod at forelægge den proviso riske Finanslov, som blev indbragt af gamle A lberti. Da M inisteriet ikke vilde anerkende det private In itia tiv , blev Forkastelsen betydningsløs. Men Finansloven for det kommende F i- nansaar blev forkastet med alle Tegn paa Indignation, kulm ine­ rende i Pingels nok som bekendte Ord om de syv Forbrydere og Ind ­ brudstyve. Jeg kunde ikke faa Adgang til de tætfyldte T ilhø re rp lad ­ ser til dette Møde, men husker, hvorledes en begejstret Mand kom styrtende ud og fortalte de i Rigsdagsgaarden ventende om Pingels oratoriske Bedrift, der var typ isk for hans impulsive Personlighed. Min Faders Fætter J. J. Lachmann, der i de T ide r var Stamgæst „Naa, kom I op ad Trappen og mødte ingen Slange“ .