Erindringer_1937

69 Et Valg af Studium forekom mig vanskeligt. Min Fader havde gærne set, at jeg var bleven Ju rist, men Juraen — personificeret i Goos og Matzen — kunde ikke virke tiltrækkende paa en ung Ven­ stremand. Derimod stod H istorien som en Mulighed for mig, men den Videnskab, som forekom mig som den egentlig tiltrækkende og havde mit hele Hjærte, var dog Æ sthetik og Literaturhistorie. Foreløbig vendte jeg mig med ungdommelig Ive r mod Tidens Begivenheder. I Studentersamfundet hørte jeg Christopher Hage tale om Rigsretten, et formfuldendt, trods sin Længde frisk t og under­ holdende Foredrag, som rettede sig mod de politiske Problemer, der optog alle Sind. I Studenterforeningen, hvor jeg ogsaa havde ind­ meldt mig, kom jeg kun i Ny og Næ som Iagttager af de Genfærd, der bevægede sig i den gamle Slavekirke. Det var Spøgelsesfester, som afholdtes dér. Men i Studentersamfundet lærte jeg nu mange Mennesker i for­ skellige A ldre at kende. Der var Veteraner som den beskedne, uegen­ nyttige, fordomsfrie Lærer R. Knudsen, en glødende Frihedsmand, Stiller for Herman T rie r i 1ste Kreds. Der var hele Juristskaren, det saakaldte „Røde Lygte“ -Parti, opkaldt efter den kendte Kafé i „Adresseavisens“ Gaard, hvo r de mødtes, medens „Bern ina“ var Samlingsstedet for de unge Digtere og Jou rnaliste r: Anders Hvass, Honum, Valdemar Schønberg, W o lff, Parsbech, Jerlev og min tid­ ligere Lærer Viggo Lachmann — til disse sluttede sig den senere Kontorchef Smith, Søn af Skuespillerparret Anton og Betty Smith, og Matematikeren K ristian Gade, Sønderjyde af Fødsel, en glad Sjæl, der fik stor Betydning for Studentersamfundets Organisation. Hans tid­ lige Død for egen Haand, da hans Livsmod pludselig formørkedes, var et stort Tab. A lle disse Mænd g ik forøvrigt tidlig bort. Saa var der I. K . Lauridsen med hans drastiske Billedtale og A lfred Ch ri­ stensen, Søn af gamle Balthazar Christensen, som jeg ikke har set i Folketinget, men hvem jeg ofte mødte i Omegnen af Christians­ borg, naar jeg var paa Vej til Skole — en lille Gammelmandsskik­ kelse med mærkelig gul Ansigtskulør. Med A lfred Christensen fik jeg senere meget Samarbejde. Han var — og er — en sjælden livsglad og slagfærdig Mand, der som Folketingsmand for 3die Kreds, hvor han sejrede 1895, ejede en ganske særlig Evne til at imponere Kjøbenhav- nere ved sit snart harmløse, snart bidende Lune. Allerede ved Bor­ gerrepræsentantvalgene i 1886, da Oppositionen forgæves forsøgte at løbe Storm mod den gamle sammenspiste K like i Borgernes Raad, assisterede jeg A lfred Christensen i det Valgbureau paa Christians­ havn, som han ledede. Hvor var han fornøjelig og forfriskende i Sam­ vær. Mange andre Ansigter dukker op: Axel Guthmann, Johan Otto- sen med sit livlige og forstaaende Sind overfor de unge Digtere Niels Møller og Ive r Iversen, Em il Meyer, den senere Nationalbankdirektør, der ju st i disse Aar holdt B ry llup med min Moders Kusine Johanne Friedlænder, længe Studentersamfundets omhyggelige Kasserer,