Erindringer_1937

50 i det første Stykke var Suffløren, der blander sig i Handlingens Gang. Blandt Eleverne i Mariboes Skole var — som det fremgaar af det fortalte — en Kreds af unge Mennesker, der senere blev Skuesp il­ lere, foruden de nævnte ogsaa Johannes R ing og A rnold Christensen. Mange senere kendte Læger, Ju riste r, Bankmænd, Præster, Viden- skabsmænd kunde ogsaa nævnes. I min egen K lasse vexlede Kammeraterne fra Realklasserne til de studerende K lasser. E n Dag dukkede A lbert Gottschalk op i vor Kreds, men han egnede sig ik ke til at sidde i en trang Skolestue, han vilde ud i det fri. Han hørte ik ke efter, men tegnede og levede i evigt K lammeri med Carl Michelsen, hvem han aabenbarede, at han hav­ de tegnet K a rrik a tu re r af alle sine Lærere. Han forsvandt hurtig igen, mindedes især, fordi han kunde blive aldeles rasende over bagatelagtige D rille rie r og slaa sanseløs om sig. Jeg erind rer Ch ristian Olsen, en Søn af D irektø r Bernhard Olsen — han g ik til Søs og druknede som allerede nævnt ved at falde over­ bord. Med den senere Tegner B jø rn Erichsen, Dattersøn af den be­ kendte Inven tariesk rive r Beha, fulgtes jeg til og fra Skole — han har nylig fortalt mig, at han kunde huske, at da en Læredreng en Dag raabte Jøde efter mig paa Gaden, blev jeg saa forbitret, at jeg for løs paa ham og bankede ham. Vo r Vej g ik i Reglen gennem Slots­ porten paa Christiansborg, hvor Portneren i sin røde Un iform fo r­ manede os begge til at gaa rolig forbi. Nuværende Guldvarefabrikant Georg Hertz og hans Fætter, den tid lig afdøde Harald Levysohn, hørte ligesom Grosserer Jens Melbye til mine nære Kammerater, samt Aage Hastrup, Carl Michelsens unge Svoger, der drillede mig for mine „Frøkenhænder“ . Men da jeg g ik over i Afgangsklasserne til A rtium , var det den senere Læge Sophus Hvilsom og senere Amtsforvalter Otto E rn st — Søn af Generalen — med hvem jeg dyrkede Studierne. Ogsaa Carl Wessel, Overlægen ved B ispebjerg Hospital, sluttede sig til os. Han var Tilhænger af E strup og han blev meget vred, da jeg den I lt e Ju n i 1885 — paa 10 Aarsdagen for Udnævnelsen af M iniste­ riet Estrup, der desværre ik ke blev den „Jagtrubbert“ Hørup havde spaaet — lykønskede ham. Klassens Spøgefugl hed Poul Davidsen, senere Købmand i England. Saa var der J. A. Jørgensen, senere konservativ Jou rn a list og allerede i Skolen saa reaktionært indstillet, at han ofte kom op at nappes med Carl Michelsen, den senere Læge Jens Hansen, en lille energisk S li­ der, død i en ung A lder i Jy lland , og den vordende Ind re M issions­ præst Niels Boling-Madsen, med hvem D iskussionens Bølger ofte gik højt. Han blev i sine senere Leveaar Præst i Maarum i Nordsjælland, og jeg fik en Gang gennem m in Svigermoder Professorinde Anna Poulsen en H ilsen fra ham. Men vore Veje krydsedes ikke oftere. Disse Skoledage indrammedes i et hyggeligt og roligt H jemmeliv. I Efteraaret 1878 flyttede mine Foræ ldre fra Havnegade 21 til Ho