Erindringer_1937

45 En Fætter af Carl Michelsen, senere Overlærer ved Metropolitan- skolen Herman Michelsen underviste i Latin. Han var lille af Væxt, lid t jom fruna lsk i sine Manerer, men en fortræ ffelig Lærer, god­ lidende og venlig, ikke uden Sans for Lune. Hø jt op i Aarene syntes han ganske uforandret, naar jeg traf ham i det latinske Kvarter, og v i udvexlede vore Tanke r om Tidens saa forandrede Skoleforhold. Græsk læste v i en T id med Dr. phil. Martin Goldschmidt, en fo r­ nøjelig Lærer fyldt med Anekdoter, egnet til at indgive sine E lever Kærlighed til det saa vanskelige Sprog. Hvor var han aandslivlig og interesseret for alt menneskeligt. Filologien havde ik ke lagt Skimmel over hans Personlighed. Da en Kreds af Filologer opførte en gammel Komedie paa La tin paa Folketheatret, var Goldschmidt selvfølgelig en af de optrædende. Hvad man lærte hos ham, blev ikke glemt. Endnu kan jeg bøje det vanskeligste græske Verbum „blosco“ , fo rd i Goldschmidt forstod baade at fo rklare og levendegøre Sproget. Han blev i sine senere A a r efter sin Faders, Etatsraad Ju liu s Goldschmidts Død, saa velhavende, at han kunde opgive sin Læ rer­ virksomhed og udelukkende dyrke sine specielle Interesser — især Theatret. Han levede længe i Paris og ytrede i Samtaler sin store Be­ gejstring fo r fran sk Scenekunst. Goldschmidts Efterfølger som Græsklærer blev Filologen Thorup, der delte sig mellem sin Skolegerning og sin Virksomhed som R igs­ dagsstenograf. Han var noget tung og firkantet af Væsen, savnede Goldschmidts stimulerende Lune, men tilfo rladelig i sin Undervis­ ning, forstod at fo rklare og vejlede, naar Homér skulde oversættes. Men han va r helt elendig, naar v i kom til Luk ian og den gamle Grækers dristige Revyspot med Olympens høje Guder skulde over­ føres til Dansk. Tho rup gjorde næsten Undskyldninger paa Luk ians Vegne, naar Udtrykkene nærmede sig det obscøne — jeg maatte tænke paa Rahbeks M isfornøjelse med „Æ kvivoke rne“ hos Holberg. Holbech læste T y sk med os. Han var Søn af K jøbenhavns Skole­ direktør, en høj mager Skikkelse med værdig Fremtræden. Han smagte paa Ordene og henfaldt undertiden i dybe Meditationer. H id ­ sig kunde han blive og kyle Bogen rasende hen over Katedret. Hans Efterfølger, Sproglærer Bendixen bragte L iv i Tyskunder­ visningen. Han var en vittig Mand, der med en hel sydlandsk Verve førte sine E lever ind i den tyske Grammatiks Labyrinther og i den tyske Digtnings Skønhedsverden. Hans mørke Øjne kunde lyse af Elskværdighed, men ogsaa lue hvast mod sproglige Forsyndelser. Musiken havde i ham en enthusiastisk E lsker. Der er mange andre Lærere at nævne. Jeg husker den senere Ju - sterdirektør K a rl Monrad, en Søn af Kollaboratør Monrad i Flensborg, af os alle kaldt Killemad, fordi hans Underskrift i Karakterbøgerne kunde læses saadan, Feilberg, der underviste i Geografi, og Just Holm, vor Vejleder i Naturhistorie og Botanik, senere kendt som