Erindringer_1937

44 T il Skolens frisindede Lærere hørte ogsaa Carl Michelsen, et ska rp ­ sindigt Hoved, hvis Undervisning i F ra n s k va r i høj Grad stimule­ rende. Han var ofte sa tirisk i sine Udtalelser, og mod dem, der havde vanskeligt ved at følge med, ikke altid blid. Han vakte sine Elevers Sans for Sprogbehandling — han va r en Pu rist, som omhyggelig gik i Breschen fo r det danske Sprogs Renhed, og han paaviste de a lm in ­ delige Oversættelsers Mangler — især paa Theatret: Notar bør være Sagfører, Maire Borgmester. Jeg lærte af ham, hvorledes man burde oversætte, og atter og atter, naar jeg har omplantet fremmede Bøger til Dansk, ha r jeg ihukommet Carl Michelsens Vejledning om Spro­ gets rette Brug. Han havde været Medlem af Literaturselskabet i 1871, fortalte undertiden Smaatræk fra de bevægede Aar i 70erne og skrev paa min Opfordring en lille A rtike l i „Studenterbladet“ 1896 paa 25 Aars Da­ gen fo r Georg B randes’ første Universitetsforelæsning. Han kunde være overordentlig stædig og paastaaelig, naar han havde faaet en Idé — f. Ex. hævdede han altid, skønt selv Medlem af Studentersam­ fundet, at man burde være bleven i den gamle Studenterforening ved Holmens Kanal og dér erobret Magten. I denne Opfattelse mødtes han med Viggo Hørup. Carl Michelsen blev m in Ven langt udover Skoledagene. Som Stu­ dent læste jeg F ra n s k med ham i hans H jem i H. C. Andersensgade — han sparede sig sandelig ikke i sin Kamp for Udkommet. Han var en Mand med kraftige Meninger, med Lune og Spot — hvor rimeligt, at en Revolutionsskribent og Pam fletist som Pau l-Lou is Courier blev hans Helt. Han giftede sig paany efter sin første Hustrus Død, og jeg tror, hans senere Leveaar bragte ham betryggede Forhold. E n Dag, da v i skulde have Fransktim e, g ik Døren til Klassevæ­ relset op med stort Rabalder og ind traadte Sophus Schandorph, der i hastigt Tempo udraabte: „Kand idat Michelsen er syg. I skal ha’ m ig!“ Hele K lassen skælvede, th i v i vidste, at Schandorph var beryg­ tet for Strenghed. Han tog ogsaa voldsomt fat. Da en af mine Kam ­ merater, Ch ristian Olsen, Søn af T ivo lid irektø ren og Museumslederen Bernhard Olsen og som Læ rling omkommet ved D rukn ing paa At­ lanterhavet, umotiveret gav sig til at skoggerle, langede Schandorph ham en saadan Lussing , at han faldt ned af Bænken. Men i sin Vrede blandede Schandorph dog ogsaa Prøver paa sin kendte grovkornede Skæmt, naar han fortalte om Italienernes Ugenerthed paa Gader og Stræder — da kunde han erindre om en frodig Renæssanceskribent som Rabelais. Schandorph blev kun et Meteor — han forsvandt atter fra vore F ransktim e r og snart ogsaa fra Skolen — jeg saa omtrent samtidig O laf Poulsen ka rrike re ham som en af Jou rnalisterne i Edvard B ran­ des’ Skuespil „Gyngende G rund“ . Han ofrede sig fremtidig kun for sit Forfatterskab. Senere i Livet lærte jeg ham godt at kende.