Erindringer_1937

294 ling, ny Moral. Det var v an sk e lig t at fø lge m ed. Hver Dag havd e sin Overrask else. Sp eku la tion sd jæ v elen rasede — D anm a rk var atter b levet et „M askeradebal“, som hund red e Aar fo rind en , for de le ts in ­ dige og sorgløse. V i andre trak os tilbage i s tille S tud erekam re og saa H o rison ten flamm e. Maleren P ro fessor Lauritz T u x en sagd e en Dag til m ig, da jeg beklagede, at vort sæ dvan lige — tid lige re om ta lte — U gesam væ r i K amm erm u sik fo ren ing en paa Grund a f R estrik tion e rn e nu m aa tte høre op: „Den gam le T id er forbi, den komm er ald rig tilb a g e !“ Og med denne gam le T id slu tter ogsaa m in e O p tegn elser om dens M ennesker og Begivenhed er. M ennesk enes P syk e forand red es, og B egiv enh ed ern e jag ed e h in ­ anden saa h ek tisk , at de endnu ik k e den Dag i Dag er b ievn e a f­ klarede. --------------Jeg skriver d isse sid ste L in jer en skøn og lun Sep tem b er­ dag, ju st da Solen i sin N edgang farver K a ttegats rolige H av flad e med gyldne Toner. E fter en kø lig og regn fu ld H ø jsomm er denn e H ø st­ a ften s b lide og ligevæ g tig e Fred, som jeg v il øn sk e for m ig selv, naar A rb ejdsdagen en Gang er endt.