Erindringer_1937

239 d e r s a n g de W a g n e rs k e H e ltin d e r jæ v n s id e s T h e re s e M a lte n , P e rro n , en B a s b a ry to n og K a r a k t e r f r e m s t ille r a f R a n g , og S c h e id e m a n te l, h v is H a n s S a chs m e d R e tte v a r b e rø m t. W a g n e r p a r tie r s a n g ogsaa d u B a ry , o p rin d e lig Læ g e , en d y g tig H e lte te n o r, d e r fris te d e d e n tu n g e S kæ b ne a t b liv e b lin d , m e n h o ld t u d p a a S ce n e n saa læ n g e s om b lo t m u lig t, og B u r ia n , d e r h a v d e s it Y d re im o d s ig , n a a r h a n s k u ld e re p ræ s e n te re Id e a le t, m e n h v is S te m m e h a v d e sm æ ld e n d e K r a f t t i l de s to re O p g a v e r. E n m æ rk e lig F r e m to n in g v a r T e n o r is te n H a n s G iessen , e g e n tlig B u ff, d e r n e d s ta m m e d e f r a G o e th e s L o tte . H a n , d e r isæ r u d fø r te S y n g e s p il- P a rtie r, h a v d e e t d a a r lig t R y og e n d te s in e D a g e fo r egen H a a n d . E t g lim re n d e G æ s te s p il v a r d e n p o r tu g is is k e S a n g e r d ’A n d ra d e s O p træ ­ d en s om D o n J u a n og „ B a r b e r e n i S e v illa “ , en B a r y to n is t a f s jæ ld e n S ty rk e , V e lk la n g og T u n g e fæ rd ig h e d . R e p e rto ire t v a r e t P r ø v e k o rt o v e r a lle S tila r te r — c. 60 O p e ra e r i Sæ sonen. Je g læ rte h e r L o rtz in g s S y n g e s ty k k e r a t k e n d e , æ ld re O p e ra e r s om K r e u tz e rs „ N a c h tla g e r v o n G ra n a d a “ s a m t n y e F o rs ø g s om B u n g e rts O d y s s e u s -D ra m a e r og N e tz - le rs „ T r o m p e te r v o n S ä k k in g e n “ . M e d en K la v e rp r ø v e m a a tte R e p e rto ire -O p e ra e rn e g e n o p ta g e s fr a Sæson t i l Sæ son. E n A ft e n g ik „D a s G lö c k c h e n des E r e m ite n “ a f M a il- la r t — p a a D a n s k o p fø r t g a n s k e fa a G ange i 6 0 e rn e u n d e r T itle n „ V illa r s D ra g o n e r“ . S ie g frie d N e b e lo n g s k u ld e s p ille t i l d e n o m A ft e ­ ne n . Je g s p u rg te h a m : „ N a a r g ik d e tte S y n g e s ty k k e s id s t? “ D e t e r in ­ dre d e h a n ik k e . V e d O p e ra e n i D re s d e n b e h ø v e d e m a n ik k e a t h o ld e O rk e s te rp rø v e , f o r d i G o u n o d s „ F a u s t “ s k u ld e op ig e n e fte r n o g le M a a n e d e rs F o rlø b . E n rø d P la k a t e r in d r e r je g ik k e a t h a v e set i h e le Sæ sonen. M e ld te en S a n g e rin d e e lle r S a n g e r s ig s yg , b le v d e r h e n te t E r s ta tn in g f r a en a f de o m lig g e n d e B y e r — L e ip z ig , H a lle , P ra g , B e r lin — og v e d k o m ­ m e n d e m a a tte n ø je s m e d e n A r ra n g e m e n ts p rø v e fø r T æ p p e ts O p g a n g . B a c h s H - m o ll M esse o g B e e th o v e n s 9de S y m fo n i h ø rte t i l de a a rlig tilb a g e v e n d e n d e B e g iv e n h e d e r p a a O p e ra e n , s a m t to S e rie r S y m fo n i­ k o n c e rte r, h v e r p a a 10 K o n c e r te r m e d P r o g ra m m e r, d e r b e hæ n d ig f o r ­ b a n d t n y t og g a m m e lt. I G e n e r a lm u s ik d ir e k to r S c h u c h h a v d e O p e ra e n en lig e s a a m y n d ig som in t r ig a n t L e d e r a f K a p e lle t. M e d V æ rd ig h e d fre m tr a a d te h a n p a a P o d ie t e fte r fø r s t a t h a v e t r y k k e t K o n c e rtm e s te r P e tr is * ) H a a n d . H a n h a v d e i s in U n g d o m r e js t m e d e t ita lie n s k O p e ra s e ls k a b , og h a n s L e ­ delse a f V e rd is O p e ra e r — f. E x . „M a s k e b a lle t“ — v a r en N y d e ls e a f R a n g , r h y tm e fa s t og n u a n c e re t. O g sa a som D ir ig e n t a f W a g n e rs V æ rk e r — f r a „ R ie n z i“ t i l „ T r is t a n og Is o ld e “ — v a r h a n en K a p a - *) Professor Petri huskede jeg fra Klampenborg Koncertsal, hvor han en Som­ meraften spillede Kreutzersonaten. Midt under Sonaten kom en arbejdsklædt Karl ind med en lang Stige, kravlede op og begyndte at pudse Petroleumslamperne i Kronen, saa de raslede. Petri afbrød Spillet med et med Rette rasende: „Unver­ schämt!“