Erindringer_1937

17 Snor. Næst efter hans Familie og Hjem var hans Forretning et og alt for ham. Han var som Forretningsmand forsigtig, stod uvillig over­ for enhver Form for Spekulation. Der var dyb Alvor over hans Ger­ ning, og helt højtideligt virkede paa mig Kontoret i Toldbodgade med det store Pakhus bag i Gaarden. Min Faders Privatkontor var spar­ tansk udstyret. Hvor husker jeg Personalet tydeligt. Prokurist Ma­ thiesen, som min Fader havde taget sig af. Han blev Firmaet tro til sin Død, hvad der ogsaa gælder den nys afdøde Bogholder Christian Dahl. Saa var der Pakhusforvalteren Schneider og den unge Lærling Philipson, der ofte hentede mig fra Skole om Sommeren. Senere var en Broder af Udenrigsminister P. Munch i nogle Aar „yngste“ paa Kontoret. I Pakhuset var der i mange Aar to Karle, Rasmus og Peter. Rasmus kørte mig en Gang paa Trækvogn fra Hauserplads, hvor min Farmoder boede, og hvor et eller andet skulde afleveres, gennem Pilestræde tilbage til Havnegade. Jeg ser endnu den oplyste Øster­ gade for mig — det var ved Juletid. Peter, der haltede paa det ene Ben, da en væltet Uldballe en Gang havde kvæstet det, var højt be­ troet. Om Sommeren tog han med Søndagsposten ud til min Fader paa Landet. I det med Uldballer og Trantønder tæt fyldte Pakhus fik jeg en Vinter Lov til at anbringe mine Kaniner, som jeg havde taget med fra Landet. En Dag var de forsvundne — ikke bidt ihjel af Hunde, som en Gang om Sommeren, men fjernede, fordi de havde gnavet Uld­ ballerne itu. Hvor mærkeligt var det for mig i et af de første Krigs- aar at se det store Pakhus helt tømt for Varer. Min Fader begav sig hver Eftermiddag til Børsen, sortklædt og med høj Hat, som det sømmede sig en værdig Børsmand. Her for­ handlede han med sine to Varemæglere, Simmelhag og Holm og aftalte Forretninger. Til hans daglige Børs-Bekendte hørte ogsaa Mænd som Bryde og Rømer, og selvfølgelig traf han ligeledes her sine Svogre Louis Meyer og Martin Goldschmidt, senere ogsaa sin yngste Svoger Louis Trier. „Hvem talte Du med paa Børsen?“ spurgte min Moder altid. Kun sjældent kunde min Fader rive sig løs og foretage en Forret­ ningsrejse. Da var der Graad og Tænders Gnidsel hjemme, særlig erindrer jeg hans Englandsrejse i Foraaret 1878. Han vendte tilbage en Dag, medens jeg var i Skole, og paa Vejen hjem saa jeg ham i Selskab med Onkel Martin Goldschmidt komme over Holmens Bro. Jeg ilede ham i Møde, men syntes, han var saa mærkelig forandret af Ydre. Han havde nemlig faaet Helskæg under Rejsen. Langt op i Aarene spiste vi til Middag Kl. 4 efter Børsen, og min Fader vendte da tilbage til Forretningen, hvor der i Reglen arbejdedes til Kl. 8. Først da Broen over Nyhavn blev bygget, kom han hjem til Frokost. For at naa til Havnegade fra Toldbodgade anvendte han Færgen fra Kvæsthusgade til Nyhavns Hoved. Og tit og ofte færgede han fra Havnegade til Torvegade — Børsbroen var endnu ikke an- Mennesker og Begivenheder 2