Erindringer_1937

196

ligt.*) Og det nye store Venstrereformparti opstod af Forligets Aske — den Fugl Fønix, der bebudede 1901. Nyvalgt i København blev A lfred Christensen i 3die Kreds, medens Gustav Philipsen maatte vente til 1898 for at faa sit hede Ønske om et Mandat opfyldt. Herman Bing besejrede Indenrigsminister Hørring i den nye Valbykreds. Men Dagens alt overskyggende Begivenhed var dog Bahnsons Fald i Frederiksberg 1ste Kreds for Kommandør Sigurd Bojesen. En kolossal Husagitation, i hvilken unge Studentersamfunds­ medlemmer med Emil Fog i Spidsen havde været den drivende Kraft, var gaaet forud. Alligevel virkede Sejren over den ligesaa hadede som usympatetiske Militarist med det uventedes Styrke: „Saa for Satan!“ skulde Bahnson have sagt paa Tribunen ved Budskabet om sit Fald, som Carl Arctander skildrede med drastisk Vid i „Studenterbladet“ . Der blev Jubel paa den af Mennesker tætpakkede Østergade, da Efter­ retningen indtraf, og den nyvalgte Folketingsmand — den gamle Mod­ sætning: Marinen kontra Landetaten — kom kørende i Selskab med sine Døtre. Studentersamfundet residerede denne Valgdag i det gamle Thalia paa Hjørnet af Christen Bernikowsgade, hvortil vi havde hen­ lagt Mødet, da Arbejderforeningen af 1860 frygtede for Demonstra­ tioner, hvis dens konservative Medlemmer skulde træ ffe sammen med vore radikale. Her hyldedes de ny- og genvalgte Folketingsmænd med Jubel. Den regnfulde Dag var henimod Aften klaret op. Jeg skrev: „Og Dagen ender i Sol over en foraarsstemt By.“ Ja — der var virkelig Foraarsstemning i os, der den Gang var unge. Jeg glædede mig ogsaa over, at Zahle var bleven valgt i Ringsted, hvor han blev I. K. Lauridsens Efterfølger, efter at alle Haab til denne lovende Politiker saa sørgelig var bievne tilintetgjorte. Et andet Valg, der vakte Opsigt, var Christopher Krabbes i Ka­ lundborg. Han havde i 11 Aar været udenfor Folketinget, og dets tid­ ligere Formands fornyede Indtræden i det politiske L iv blev kom­ menteret paa forskellig Maade, saa meget mere, som han — med Magister Theodor Faaborg som Redaktør — oprettede et Dagblad, „Land og Folk“ i København. Dette blev dog uden Indflydelse og gik snart ind. Man var nysgerrig efter at erfare, hvad Krabbe — der en Gang, interviewet om hvilket Parti han tilhørte, selvbevidst havde svaret: „Jeg er Christopher Krabbe“ — mente om den politiske Situation, og jeg søgte ham derfor en Dag i hans Bolig paa Hjørnet af Bredgade og St. Annæplads for at bede ham holde Foredrag i Studentersam­ fundet. Han var yderst formel, som hans Vane var, meget høflig, gav *) Min Barber paa Kongens Nytorv, den endnu — da dette skrives — levende 90aarige Lauritz Sørensen, betjente Konsejlspræsidenten i det Thottske Palæ: „Ved De, hvad Konsejlspræsidenten sagde til mig i Morges? — Det var da et forban­ det Resultat“, fortalte Barberen, der som sine Standsfæller ikke holdt Tand for Tunge.