Erindringer_1937

185 Den 21de November 1892 døde C. Hostrup, hvis Digt „I Farens Stund“ staar som et smukt Vidnesbyrd om den gamle Frihedsmands trofaste Overbevisning. Hans Bortgang markeredes paa Det kgl. Theater ved to Mindefester den I lt e og 12te December: „Genboerne“ , med en af Emil Poulsen fremsagt Prolog af Carl Ploug og hans sidste Lystspil „Under Snefog“ . Det var fremkommet i Marts 1888, mærke­ lig nok paa en Aften, hvor Kongens Nytorv omtrent var blokeret af Sne, og da Forestillingen var til Ende, gik den 70aarige Digter op og ned ved Holbergstatuen. Vi var nogle unge, som flokkedes om ham for at lykønske ham. Nu traadte Schram efter Slutningssangen „Naar Vinterens Sang er sunget“ som Proprietær Skjoldborg frem og sagde Sophus Schan- dorphs Epilog, der behændig var føjet til, en smuk Hyldest til Stu­ denternes Komediedigter. Hostrups Begravelse fandt Sted fra Holmens Kirke, og Studenter fra Studenterforeningen og Studentersamfundet fulgte med Faner i den kolde Vinterdag lige efter Kisten ud til Frederiksberg Kirke. En pinlig Episode fandt Sted i Ligtoget. En lille, mørktklædt Herre gik nær ved Ligvognen. En Student spurgte ham, hvad han havde her at gøre? „Jeg er Højskoleforstander Helge Hostrup“ sva­ rede han — det var Hostrups ældste Søn ! Dagens politiske Begivenheder belystes ofte paa en overordentlig virkningsfuld Maade i Martsforeningen, hvis Formand var Højeste- retsassessor C. V. Nyholm. Hans Skikkelse gjorde altid Maaneds- Møderne i Hotel National tiltrækkende. En fremskudt Plads i Besty­ relsen indtog Militærhistorikeren C. Th. Sørensen, en af Bahnsons allerfarligste og bedst instruerede Modstandere, som selvfølgelig maatte lide for sin Overbevisning ved, at Statsunderstøttelsen til hans militærhistoriske Værker blev berøvet ham. Selv som gammel Mand var han ilter og heftig, hans Overbevisning var dybt forankret i hans Sind — han var en Personlighed, som de, der har kendt ham, vil be­ vare stærke Indtryk af. Han blev over 90 Aar gammel. I Martsforeningen dominerede de frederiksbergske liberale og radi­ kale med Vexellerer Laurids Bing i Spidsen — han var en utrættelig Agitator og havde altid et skarpt B lik for Modstandernes svage Sider. En enkelt Sammenkomst i Martsforeningen husker jeg særlig tydelig — en Sommerudflugt til Klampenborg med Middag paa det nu for­ svundne Badehotel. Det var Midsommeraften — Vejret var regnfuldt og mørkt. Men da vi sad ved Bordet, brød Solen pludselig gennem de tunge Skyer og lagde en Straaleglans over Landskabet med Sundet i Baggrunden. Dette Naturskuespil tog Bjørnstjerne Bjørnson, der var Foreningens Gæst, til Motiv for sin Tale for Danmark, en aldeles bedaarende poetisk Hyldest til dansk Natur med symbolsk Udlægning, — saaledes vil en Gang Solen ogsaa bryde gennem de tunge politiske Skyer og skabe et nyt og bedre Danmark. Jeg har ved mange Lejligheder hørt Bjørnson tale, men aldrig

i