Erindringer_1937

154 sten at drikke Dus med Schandorph i sin Begejstring for Digteren. En virkelig pudsig Ombrækkerfejl i „Po litiken “ gav det næste Mor­ gen Udseende af, at Kammerherre Fallesen havde aabnet Festen med en Skaal for Schandorph! En god Hensigt fik Abrahams dog realiseret: Han spillede i No­ vember 1891 Otto Benzons satiriske Skuespil „Sportsmænd“ , som Censor Erik Bøgh — Ridder Bøgh kaldte Fallesen ham spodsk i sin Tale ved Abrahams-Festen — havde forkastet. Kammerherre Sca- venius, til hvem Censors Dom var bleven appelleret, havde egentlig været stemt for Stykkets Antagelse, men hans A fgang fandt Sted, inden han havde kunnet træ ffe Afgørelsen, og af hans Efterfølger kunde ingen Ændring ventes. Saa spillede Folketheatret Stykket — det blev en spændende Af­ ten, imødeset med store Forventninger. Det var Estrupiatets Dan­ mark, der her fik sin Dom, Bagstræver-Partiet, Forsvarssvindelen. Abrahams gav Storkøbmanden Heinrich — et Portræt af Etatsraad Fritsche. Dorph-Petersen var den gavflabede Konsul Bøje (Broberg) — senere debuterede Jacob Jacobsen i Rollen — Kolling Skibsbyg­ mester Balle, og Orlamundt brillerede som en aandssløv Kammer­ herre Due à la Rosen, der ustandselig mumlede de samme Ord halv­ sovende. Stykkets Motto kunde være den Kapsejlads-Replik: „Hel­ lere bagest paa et dansk Skib end forrest paa et fremmed!“ Militarismens Røst var allerede i 1888 bleven hørt paa Folke­ theatret de Aftener, da i den Moser’ske af Elith Reumert lokaliserede Farce „A lt for Damerne“ Dorph-Petersens naturtro Sergent Thim havde vakt Underofficerernes Forbitrelse, og Fløjte-Koncerterne for­ vandlede en jævn Opførelse til en storartet Succes. Men fra Folketheatret husker jeg ogsaa Eleonora Duses vidunder­ lige Spil i „Mirandolina“ , „Kameliadamen“ , „H jemmet“ og „Paa Sicilien“ , Sarah Bernhardts og Coquelins mesterlige Turnéforestillin­ ger, som for den sidstes Vedkommende desværre gav Tab. Det for­ taltes almindelig, at han forgæves havde knælet for Abrahams for at bede ham eftergive en Del af Lejen. Og endelig Mounet-Sullys magt­ fulde Præstationer som Hamlet og Kong Ødipus. Paa Casino kunde jeg omtrent samtidig beundre Réjanes intelli­ gente Kunst som Madame Sans-Gêne og Nora. I disse Aar førte det gamle Theater i Amaliegade en fortvivlet Kamp for Tilværelsen med Krak paa Krak, nu og da med smaa Skandaleopførelser af Jacob B. Bulis og Laura Kielers Sensations-Skuespil. Dog dannede Gustav Es- manns „Magdalene“ og Betty Nansens Debut i „Dora“ en Undtagelse. En mærkelig Leder fik Casino i Richard Schrøder, oprindelig Funktionær under Gasværkerne. Han havde haft et styrtende Held med sin Bearbejdelse af den tyske Posse „Ein geadelter Kaufmann“ , under Titlen „Børsbaronen“ og forsøgte sig nu selv som Direktør med vexlende Held. Decourcelles Folkekomedie „De smaa Landstrygere“ i Carl Muusmanns Bearbejdelse blev i hvert Fald et Tilløbsstykke, og