Erindringer_1937

133 — bred og lys — mig, om han kunde træffe Redaktionens Medlem­ mer. Gabriel Finne introduceredes ogsaa — Forfatter til det grelle Skuespil „Uglen“ , som han omsider fik frem paa Dagmartheatret — „min Ugle“ , som han plejede at sige. Han var gift med en nydelig Landsmandinde og havde en lille Datter. I min Nærværelse revsede han Barnet paa en saa uhyggelig brutal Maade, at jeg aldrig har kunnet tilgive det. Brutalitet og Godmodighed var paa en mærkelig Maade forenet i hans Natur. Han skrev nogle kraftige Romaner — bl. a. „Dr. Wangs Børn“ , hvori han skildrede egne Familieoplevelser. Hans Fader var Distriktslæge i Bergensegnen. Gensynet med ham senere hen i Kristiania var trist — han var som saa mange andre af sine jævnaldrende totalt forsumpet. Døden kom som en Befrielse. Fyr og Flamme var Nils Collett Vogt, hvis første Bøger tryktes paa P. G. Philipsens Forlag — f. Ex. „Digte“ og „Familiens Sorg“ , hvis selvbiografiske Karakter var umiskendelig. Som Lyriker har han skre­ vet uforgængelige Vers, senere Skuespil og Memoirer, som hævder sig blandt Norges ypperste. Sin Kærlighed til Danmark har Collett Vogt aldrig glemt — her fejrede han sin 70 Aars Fødselsdag, her har jeg kunnet opfriske gamle Minder med ham. I „København“ s Føljeton debuterede den finske Forfatter Adolf Paul med sin „Roman om et Menneske“ — jeg havde det Indtryk, at han førte en haard Kamp for Tilværelsen under sit Ophold her. Han var lille af Væxt, med urolige Øjne. Sin egentlige Position har han vundet som tysk Forfatter med en broget og rig Produktion af Skuespil („Helle Bobbe“ ) og Romaner, især historiske. Rodes Fætter, Gunnar Heiberg, boede i disse Aar i København. Han havde ledet den nationale Scene i Bergen, var der bleven gift med Skuespillerinden Didi (egentlig Didrikke) Tollefsen, et Folkets Barn, et oprindeligt Talent med ubehersket Temperament. Disse ind­ byrdes saa forskellige Mennesker repræsenterede to Sider af Norge: den af Danmark saa paavirkede Kultur og den urnorske Folkegrund. Heiberg var en kyndig Iagttager af dansk Skuespilkunst — hans smaa Artikler om danske Kunstnere og Forestillinger er rige paa originale og træffende Bemærkninger. Han var morsom at omgaas, vittig og satirisk, slagfærdig i Repliken, i Besiddelse af mere Lune end Nord- mænd i Almindelighed, maaske som en Arv fra hans danske Moder, født Rode. Didi Heiberg havde et Par sjældne dybe og mørke Øjne med et vemodigt Udtryk i en smuk Ansigtsoval. Udtrykket blev, som Aarene gik, sorgfuldere; til sidst blev hun en Skygge af sig selv. Men omkring 1890 stod hun endnu i sin Glans. Gunnar Heibergs Modstander Bjørn Bjørnson kom ogsaa i disse Aar til Byen. Jeg blev bekendt med ham, da jeg en Dag søgte ham i Uttenreiters Pensionat i samme Ejendom, hvor jeg boede, for at bede ham holde en Oplæsning i Studentersamfundet. Bjørnson var da kun

Made with