ErikBøghMinFørsteForfattertid

87 Ak, kære Frøken, gætter da ej deres fromme Sjæl: je g se lv var min salig F æ tte r, og han er blevet m ig s e lv ? Nu vel da! Jeg vil indvie Dem i, hvad De aner ej, men De maa endelig tie lige saa godt, som jeg! De veed jo som dannet Pige, baade hvad Sjælevandring, Generationsforandring, Forpupning og sligt vil sige — og ved De det, er det ej for Dem nogen ny Belærelse, at Alle — deriblandt je g har haft en Forudtilværelse. Hr. Greven har kroet sig som Hane, før han blev født Excellens, og Danseren trippet som Trane i sin Præexistens, Rouéen som Høg har holdt Øje med Hønsene og med Duerne, mens Skønaanden som Papegøje interesserede Fruerne — se da sad de store Poeter paa Kviste som kvidrende Fugle, mens jeg var en „Fætter Peter“, en højst bedrøvelig Ugle.