ErikBøghMinFørsteForfattertid

75 A n n a R o s e n k ild e s umistænkelig troværdige, forstilte Naivitet havde haft til den af mig ud­ arbejdede Titelrolle, kunde et lille Teateruheld være nok til at berede „Et enfoligt Pigebarn“ en fiasco d ’estime. Og jeg havde aldeles ingen Grund til at benegte Muligheden af, at „Der Schneider als Naturdichter“ kunde falde i det store Publikums Smag — det havde jeg jo set saa mange andre daarlige Stykker gøre! Men denne Gang slog dog den erfarne Teater­ mands Fremsyn fejl. Det blev A d o lf R e c k e , der fik det tyske Stykke til Oversættelse, og for at faa det hurtigt færdigt, overdrog han Lyrikeren C h r is tia n Juu l at kuplettere det. Denne, der havde den bedste Villie til at gøre saa meget som muligt ud af den ham betroede Opgave, nedværdigede sig imidlertid ikke til at skrive Brander-Viser, der passede til en tysk Farce, men indkilede saa mange smægtende Romancer som muligt i den platte Dialog — formodentlig i den Tro, at de kunde løfte Styk­ ket op i en højere Sfære. Resultatet blev imidlertid, at „Skrædder og Digter“ gjorde kom­ plet Fiasco baade i dramatisk og økonomisk Henseende, og derfor straks maatte lægges hen, mens „Et enfoldigt Pigebarn“ blev det oftest