ErikBøghMinFørsteForfattertid

59 heden af de Motiver, der voldte dets Forkastelse, og derefter saa, at Kasino tilfældigvis havde Kræfter, der egnede sig bedre for Stykkets Op­ førelse — især for den kvindelige Hovedrolles Vedkommende. Den virkelige Aarsag var: at jeg i den første Tid havde fuldt op at gøre med at bearbejde Stykker for Direktør L ange og siden, da jeg selv blev Direktør for Kasino­ teatret, ikke kunde arbejde for noget andet Teater. Det bedste Bevis for, at jeg ingen saadan Beslutning havde taget er imidlertid: at jeg virkelig i de første Aar havde begyndt paa to Vaudeviller i den Hensigt, at sende dem ind til det kongelige Teater, men begge Gange af tilfældige Forhold er blevet nødt til at lade dem opføre andetsteds. Den første var „Jom fru en“, den anden „F a ste la v ns g ild e t “. Kort efter min Samtale med H e ib e r g lagde jeg Planen til min førstnævnte Vaudeville, og nægtede mig naturligvis Intet med Hensyn til Rollebesætningen. Jeg skrev den tyranniske og giftelystne Husjomfru for Fru S ø d r in g , den hidsige men underkuede Major for Instruktør N ie ls e n , den tørre svedne jydske Forvalter for