ErikBøghMinFørsteForfattertid

44 — Jo vist saa. Jeg har lovet mine Abon­ nenter den . . . Der har De Maleriet! — Nej Tak. Jeg har betænkt mig! — Vil De maaske have mere for Visen? — Ja, nu vil jeg have et Exemplar af denne Aargang af „Musikalsk Museum“ i Tilgift — ikke for Nodernes Skyld, men fordi der med hvert Exemplar følger en Lodseddel paa det smukke Fortepiano, der staar. Jeg kunde nemlig unde Dem den Fornøjelse, at jeg vandt det, saa jeg kunde sige, at De har betalt tre Gange saa meget for en af mine Viser, som Steen har givet for alle fire Hefter. Jeg fik hvad jeg forlangte, og paa min Væg hænger endnu som Mindetavler baade det lille Tyrolerlandskab af Kjærskou og et af de smaa Søstykker af Vilh. Melbye — men Forte­ pianoet vandt jeg ikke. Derimod opnaaede jeg, at Hornemann aldrig siden „var i daarligt Humør“, naar han købte Viser af mig. * * * Til Opførelse ved næste Aarsskifte skrev jeg efter Bestilling af Lange en ny Revue „Nytaarsaften i Kasino“.