ErikBøghMinFørsteForfattertid

paa det grove Skyts. Det gjorde Fru Thorells Fremstillerinde heller ikke. I Stykkets Begyndelse forekommer der en Scene, hvori hun vil overtale sin Mand til at følge med paa et Skovbal, hvilket mislykkes, da han, der er skinsyg, vil liste sig bag­ efter for at belure hende. I den Anledning synger den unge Frue paa en Polkette-Melodi et langt Kuplet, hvori hun driller ham med at fortælle, at hun skal møde i en aldeles be- daarende Dragt og kokettere med Herrerne, saa de gaar fra Sans og Samling. For at forstærke Virkningen havde hun paa Forhaand iført sig den Dragt, hun kun skulde bebude — men den var saa udfordrende dristig, at jeg ikke tør be­ skrive den. Hendes Hovedpynt passede til det vildeste Karneval, og Nedringningen paa hendes Dragt, der maaske kunde have været egnet for en halvtudviklet Psychefigur, blev ligefrem fare­ truende som Begrænsning for hendes fyldige Former. Man kunde ikke uden Ængstelse tænke sig den Grænseoverskridelse, der let kunde foregaa ved en stærk Bevægelse under Dansen og Sangen. Jeg skal ikke sige, om dette truende Uheld hændte eller ej, ti jeg havde ikke Mod til at