ErikBøghMinFørsteForfattertid

306 det mest anstrængende daglige Slid, naar De vilde staa os bi som æstetisk Konsulent. — Jeg kan ikke indlade mig paa at være Raadgiver for Hr. Brun. Han vil hverken for­ lange mine Raad eller følge dem — indvendte jeg. Men nu fulgte den nærmere Forklaring, at jeg som Konsulent kun skulde korrespondere med Kasinos Bestyrelse om dramatiske Spørgs- maal og derfor oppebære samme Honorar, som jeg hidtil havde havt som Direktør. — Nu vel! — sagde jeg — det vilde jo blive det Samme som at betale mig 1200 R igs­ daler for i en Sæson at overlade Direktørposten til Brun, der nok skal lære Aktieselskabet at nøjes med mindre Indtægter end je g har skaffet, og vænne Bestyrelsen af med at spilde D irek­ tørens Tid og bringe Skuespillerne til at paa­ skønne den Humanitet, hvormed de har været behandlede i m in Tid. Kan De udføre det diplomatiske Mesterstykke, at overtale Repræ ­ sentantskabet til at gaa ind paa en saadan Overenskomst, vil jeg erkende, at det er m in Sag De har talt, selv om De har været min Kontraparts Sagfører. — Saaledes om trent endte den Forhandling. Hvorledes det derimod lykkedes Prokuratoren