ErikBøghMinFørsteForfattertid

303 skede jeg, at Tilbudet blev formuleret efter en forretningsmæssig Overvejelse mellem Besty­ relsen og mig og ikke vedtaget ved en Over­ rumpling efter en splendid Frokost. Denne Udtalelse tilfredsstillede baade Hr. Brun, de to Bestyrere og vor Vært. Mine Meddirektører og jeg besluttede, at vi straks vilde aftale det Tilbud, der skulde gøres. Vor Vært, der — det være sagt til hans Æ re! — ikke havde nogen Anelse om, hvad der var i Gære, gik ud af Spisesalen. Brun gik bort og overlod sin Sag til Prokuratoren. Mellem denne og mig foregik nu Forhandlingen. Kaptainen. der altid havde sin slette Hørelse at skylde paa, naar han vilde holde sig udenfor en Sag, der kunde volde Fortrædeligheder, deltog ikke i Diskussionen. — For at undgaa Vidtløftigheder vil jeg- bede Dem tro mig paa mit Ord og spare mig for overflødige Motiveringer og Forklaringer — begyndte jeg. — Vedtaget! — svarede Prokuratoren. — Dernæst vil jeg bede Dem forudsætte, at jeg kender Situationen og kender Hr. Bruns Teaterliv. — Det kan jo ogsaa forudsættes.