ErikBøghMinFørsteForfattertid

17 indskrænke den til første Udgave. Den ene Musikhandler udgav Sangene uden at spørge om Lov — Melodierne „da de ikke var origi­ nale“, og Teksterne „da de hørte til Melodierne“, og da jeg ikke havde Lyst til at føre Proces, nøjedes jeg med at tillade den anden g r a tis at gøre en konkurrerende Udgave — og de rejsende Direktører — de spillede den Gang uden videre Alt, hvad der var udkommet i Trykken. Hele mit Udbytte af „den enorme Succes“ beløb sig altsaa til 300 Rigsdaler — de to fra Teatret, det ene fra Boghandleren. Min pekuniære Indtægt var der saaledes ingen Grund til at misunde mig. Aviskritiken havde, som den plejer — naar Publikum har afgivet et saa højlydt og enstemmigt Bifald, og Forfatteren ikke har lagt sig ud med dette eller hint Parti — i det Hele taget anmeldt Stykket velvilligt, men — som S c r ib e siger i „le Charlatanisme“ — „til en komplet Succes hører der ogsaa et Angreb.“ D et var M. A. G o ld schm id t (Ex-Korsaren) saa venlig at forsyne mig med og det oven