ErikBøghMinFørsteForfattertid

217 aldeles m od satte G enrer, fuldendte M estervæ rker. A ld rig nog en sind e havde K asino p a a sit R e p e r­ to ire h aft S ty k k e r, der fik en sa a fuldend t U d ­ førelse, som disse tre sm a a A rbejder. D a je g hø rte, at „Jepp e p aa B je rg e t“ havde væ ret en a f H ag e n s F o rcero ller p a a K ristia n ia T e a te r og isæ r, da R o llen s geniale U dfø rer p aa det kongelige T ea ter, P h i s t e r , erk end te, at der v a r S cen er i S ty k k e t, h v o r H a g e n s Udførelse af Jep p e gjorde stø rre kom isk V irk n in g end h a n s egen, og da vo r ju rid isk e D irek tø r e r­ k læ rede, at d er ikke gav es nogen legal H in d rin g for, a t eth v ert p riv ileg eret T e a te r opførte H o l­ b e r g s S ty k k e r — sa a blev det b eslu ttet at in d stu d ere den gam le Komedie. Opførelsen v a r an sa t og av e rteret til den 28de N ovb r., m en i S tedet for den ventede F o re ­ stilling b rag te Dagen — en K o n trap la k at. Edv. H a n se n , der spillede en af de m ind re R oller i S ty k k e t var, som sa a tid t hæ ndte, blevet syg. D enne m eget n atu rlig e H in d rin g for S ty k k ets Opførelse v a r dog ikke p ik a n t nok for B ladene, og i K ra ft a f deres p ro fetiske F rem sy n opdagede de den rim elig ere A arsag , at det v ar komm et til P roces m ellem det kongelige T e a te r og K a ­ sino om R etten til a t opføre S ty k k et, og efter