ErikBøghMinFørsteForfattertid

213 Scene- og G en eral-P rø v er — kund e ikke opveje det bedrøvelige F a k tum , a t H o ftea tre t stad ig spillede fo r udso lgt H u s, og K asino for tomm e Bæ nke. M ine H e rre r M edbestyrere havd e k u n Øje for det p ek u n iæ re U dbytte af den d ram atisk e V irk som h ed , og selv n a a r je g h avde sk rev e t et S ty k k e, der v and t alt øn sk elig t B ifald hos de faa T ilsk u e re og blev fortræ ffeligt sp illet af v o rt defekte P erson ale, v ar al den O pm un tring je g fik a f B esty relsen , den g n av n e E rk end else: — S ty k k e t blev jo stæ rk t ap p lau d e re t og de Spillende frem k ald te, m en hv ad k an det h jæ lp e? Det træ k k e r dog ik k e H u s. L ad os endelig sn a rt faa et a n d e t in d stu d e re t!“ Og sa a kom den økonom iske D irek tø r med A n b efalin g er for de m odbydelige N estro y sk e F a rc e r: „L um p aciv ag a b u n d u s“, „ T a lism a n e n “ og „H a n g a a r p aa K om m e rs“, der h avd e væ ret K a sse sty k k e r i fo rrig e T ider, og sa a m aatte jeg lade dem komm e frem , men de tra k heller ikke. S a a hø rte je g G ustav F re y ta g s „D ie J o u r n a l i s t e n “ berømm e som det m est in te r­ essan te L y stsp il, der v ar sk rev e t p aa T y sk , det blev stra k s fo rsk rev et, og sa a s n a rt det v a r g en n em læ st, delt m ellem de fire bedste O versæ ttere, der stod til T e a tre ts R aad igh ed ,