ErikBøghMinFørsteForfattertid

203 hav d e v alg t til sin G enop træ d en , og de to nye S m a a sty k k e r „E n In tro d u k tio n “ og „L y k k e i U ly k k e n “ som je g begge h av d e b earb ejd et efter fra n sk e O rig in aler {„le p iano de Berthe1 og „les malheurs heureux“). Den gam le V audeville, der gik med sin tid lig ere B esæ tn ing , gav ik k e A n ­ ledn ing til noget S a v n , ti P u b lik um sa a og hø rte ku n p aa sin g en v u n d n e Y n d lin g G h r. S c h m i d t , der næ sten v a r p a a S cenen hele T iden. A ld rig h avd e der b rag e t en sa a voldsom og la n g v a rig A pp lau s, som da h a n kom ind p a a S cen en syng end e p a a K tick en s liv sg lade Melodi: „T ra b ! T r a b ! “ :

Saa kom jeg da tilbage! Min Vandring var ej kort. En Række Aar og Dage Har Tiden stjaalet bort. Men end af min Courage Et Gran den røved ej — Nej, nej, nej, nej, Den røver Tiden ej!

H v e r R ep lik , h an sagde, og h v e rt V ers, h a n sang , blev ap p lau d e re t — m an h av d e k u n Øje og Ø re for ham , og h a n s M edspillende gjorde u a fb ru d t L y k k e ved h a n s Medspil.