ErikBøghMinFørsteForfattertid

192 næ v n te da den S um , som v a r u d b etalt for H o stru p s „M ester og L æ rlin g “, O verskou s „F a n d e n s O v e rm a n d “ og „K alifen p a a Æ v e n ty r “ . H a n sm ilte fo rn em t og fo rtsa tte : — Men hvad vilde T e a tre t give for et S ty k k e, der g av tre G ang e sa a m ang e G ange ud solgt H u s, som K a life n ? — Je g vilde fo reslaa en P ro cen t-A nd el a f In d tæ g te rn e, der i sa a F ald k u n d e beløbe sig til det F irdobb elte! — sv ared e je g fo rv en tn ing sfu ld , del — N u vel! H e r h a r De det! Men je g m a a bede Dem endnu i A ften at sende m ig en sk riftlig A n tag e lse tilligem ed H o n o ra rb e tin g e lse rn e . Min S tillin g tillad er m ig ikk e a t sk riv e for T ea tret, og derfor ø n sk e r je g a t b ev a re den stren g e ste A n o n ym itet. S v a re t k an De sende til P o rtn e re n i H otel F ø n ik s i en K onvo lu t uden U d sk rift, m en h a r je g det ik k e inden K lokk en 9, sa a fo rbeho ld er je g m ig fri R a ad ig h ed over S ty k k et. D erm ed gik h an , og je g sk y n d te m ig at aab n e det sæ rdeles elegan te M anu sk rip t. Det v ar slet og ret et a f disse uspillelige D ilettan tforsøg , af hv ilk e je g i h v e r Sæ son m odtog et h a lv t H u n d re d e til G enn em syn , og den fo rv en tn ing sfu ld e F o r ­ fatter h avd e end o g saa sa a lidt B egreb om d ra ­ m atisk A lenm aal, at det form en tlige H e la fte n ­ sty k k e ikk e vilde k u n n e h ave ud fy ld t m ere end