ErikBøghMinFørsteForfattertid

178

— N u vel! — sagd e je g — Du h a a b e r a ltsa a inden A ften at k u n n e fa a et n y t T ilb u d fra L ange, og v e n te r altsa a , a t je g sk al ov erbyd e h am , for a t Du k a n a rra n g e re den samm e S cene til i M orgen tidlig. Men Du fo rreg n e r Dig, n a a r Du tro r, je g vil spille med i den K o ­ m edie. Je g vil sp a re D ig for den N e d v æ r­ digelse a t stille D ig til A u k tio n og m ig for at byde om K ap m ed L ange. — D erp aa tog je g en K o n tra k t frem , u n d e rsk re v e t af begge m in e M eddirek tø rer, og udfyldte P lad se n til det in blanco sta ae n d e G agebeløb med et T al, der v a r dobbelt s a a sto rt, som h an s tid lig ere Sai- so n sg ag e bo s L ange, og forelagde h am d en til U n d ersk rift. Det v a r let at se, a t S um m en ov ersteg h a n s F o rv e n tn in g e r, og h an indrømm ede, a t det „ v a r et m eget ræ so n a b elt T ilbud , m en h an m a atte h av e B e tæ n k n in g stid “ — g en tog h an . — Den hv erk en k a n eller vil je g næ g te Dig, m en ta g sa a m ed i B e tæ n k n in g , at dette F o rsla g gæ lder k u n i 10 M inutter. N a a r de udløber, før K o n tra k te n er u n d ersk rev e t, k a s te r je g den i K ak k elo v n en , og sa a er al F o rh a n d ­ ling mellem os afb rud t. Det er m it sidste Ord.