ErikBøghMinFørsteForfattertid

163

eller and et uvæ sen lig P u n k t fo rand ret. H v ad ku n d e je g fo rlang e m e re ? — F o rekomm enh ed en imod m ig gik sa a vidt, at m an endog saa gav m ig P e n n e n i H aa n d en , og k o rt sa g t — je g sk rev under. A t L ang e im idlertid h avd e fo rtru d t sin h en sy n slø se A fbrydelse a f F o rh a n d lin g e rn e og v ar p a a Vejen til Mødet for at optage dem, m en udenfo r D øren blev sta n d se t af en R e ­ p ræ se n ta n t, der fo rtalte h am : at „n u v a r det forsiide, den n y e D irek tø r h a v d e u n d e rsk re v e t“ . — Det fik jeg fø rst a t vide læ nge bagefter, da je g havde faaet Ø jnene op for hv ad je g selv v a r g aaet ind paa. F o r a t m ine Læ sere k an fo rstaa, a t jeg sa a villig u n d ersk rev denne K o n trak t, og at je g fø rst gennem E rfa rin g e n , læ rte hv ilk e v a n s k e ­ lige F o rho ld jeg dermed beredte m ig, nødsages, je g til a t sk itsere dens Indhold. Je g sk a l gøre: det sa a k o rt som m uligt. Dens H ovedindhold v ar: at jeg som artistisk D irek tø r sku ld e ind træ d e i K asin o s T e a te r­ b estyrelse, tilligem ed den økonom isk e D irektør,, der sku ld e besørge P eng evæ sen et, og K asse- d irek tø ren , der tilligem ed R e g n sk ab e rn e skulde ov ertag e det ju rid isk e T ilsy n med T e a tre ts indre: 1 . 1 *