ErikBøghMinFørsteForfattertid

161 noget Svar, som i mindste Maade kunde be­ rettige Prokuratoren til at sige, at hans Sen- delse havde faaet det tilsigtede Udfald, men udtalte tvertimod — hvad der virkelig var min Overbevisning — at Lange var en saa dygtig Direktør, at næppe nogen Anden vilde kunne erstatte ham, og raadede derfor Bestyrelsen til saa vidt muligt at imødekomme hans Fordringer. — J e g hverken vilde eller kunde konkurere med ham, og maatte, saa længe der var Mulig­ hed for en Overenskomst med ham, besvare ethvert Tilbud med et bestemt Afslag. — Afgørelsen hastede imidlertid, da Fristen for Skuespillernes Genengagement eller Op­ sigelse nærmede sig, og der blev derfor beram­ met et Møde, hvorpaa Bestyrelsen og samtlige Repræsentanter skulde gøre et sidste Forsøg paa en Overenskomst med Direktør Lange. Der var stor Uro i Teaterlejren i den An­ ledning. Omtrent alle Skuespillerne var om Aftenen, da Mødet blev holdt, samlede i F e j e r - s c h o u s Vinstue paa Østergade under „Kongens K lub“, og jeg var der da ogsaa for om muligt at erfare, hvad der kom ud af det for os alle saa betydningsfulde Møde. Vi var belavede paa, at det først vilde 11