ErikBøghMinFørsteForfattertid

rationer og Kostumer som Ejendom — havde i de fem Aar, denne Overenskomst havde varet, tilsat hele den lille Formue, han havde samlet som Skuespildirektør i Provinserne. Det var derfor ikke underligt, at han, nu da Kontraktstiden var ude, og hans Engage­ ment skulde fornyes, ikke kunde gaa ind paa de gamle Betingelser, men fordrede en for ham mere fordelagtig Overenskomst; men hvem der kender lidt til Aktieselskabers Humanitet, vil heller ikke forundre sig over, at hans Kontra­ henter snarere vilde stille større Fordringer til ham end slaa af paa den urimelige Afgift, de havde oppebaaret. Resultatet blev altsaa: at Lange opsagde sit Engagement, og at der be­ gyndte skriftlige Forhandlinger, som kun fjær- nede Parterne mere og mere fra at blive enige. Saaledes stod Sagerne, da Prokurator D’Au- c h am p , Kasinos Kassedirektør og juridiske Faktotum , en Eftermiddag aflagde mig et Be­ søg for at fortælle mig: at nu var Forhand­ lingerne skredne saa vidt frem, at Aktiesel­ skabet havde stillet Lange sine sidste Betingelser og besluttet, at hvis han ikke gik ind paa dem, vilde man lade ham rejse til Provinserne, hvor han var kommet fra. Selskabet skulde da selv