ErikBøghMinFørsteForfattertid

155 Skuespillere, ved at sammenligne deres Ud­ førelse af de samme Stykker, som jeg her saa’ udførte i Originalsproget, mens jeg fik en tilsvarende Despekt for den Skare danske Kritikere, der himlede over de franske Teatres Kunst og ikke vilde anerkende det mest Vel­ lykkede paa vore egne Teatre. Jeg gjorde den Opdagelse, at selv paa de hedre P ariser­ teatre var det enkelte Skuespillerinder eller Skuespillere, hvis Udførelse af en som oftest for dem tilrettelagt Hovedrolle, om hvem Be­ gejstringen samlede sig, mens Birollerne var svagt besatte, og — hvad jeg havde troet var Overdrivelse — at det var den af Direktøren og enkelte af Personalet lønnede Klakke, der besørgede Bifaldet. Det Udstyrsstykke, „Des pillules du diable “, der havde givet den første Anledning til at jeg søgte om Rejsestipendium, fik jeg da ogsaa at se, men det var et saa dumt Sammensurium af Dekorations- og Kostume-Forvandlinger, at jeg kun kunde tænke mig det digtet af Teatrets Maskinmester og dets Skrædder, og om dets Udførelse er det tilstrækkelig sagt, at med Und­ tagelse af en eneste Lavkomiker, var samtlige Rollehavende ikke at regne for stort Andet

\