ErikBøghMinFørsteForfattertid

136 indsendt nogen Ansøgning, og da jeg havde forklaret denne Kendsgerning som en naturlig Følge af, at jeg ikke tiltroede mig selv de for­ nødne Meriter til at komme i Betragtning, for­ sikrede han, at der var et betydeligt Antal F o r­ fattere, som ikke af Beskenhed lod sig afholde fra at søge om Stipendier, uagtet de var yngre og mindre bekendte end jeg. — I Aar er Stipendierne bortgivne — sagde han. Men De skulde alligevel indgive Deres A n ­ søgning ledsaget af de behørige Anbefalinger fra tre-fire af vore ældre Digtere, saa kommer De paa Exspektancelisten til næste Aar. Jeg havde lige fra min Barndom vogtet mig for de Skuffelser, der følger af at tænke sig fast i Ønsker og Forhaabninger, og uagtet jeg altid havde anset en Udenlandsrejse som noget af det lykkeligste, man kunde opleve, havde jeg i Mangel paa Udsigt til nogensinde at opnaa en saadan Lykke gjort Afkald paa at fantasere over dens Herligheder. Det virkede derfor som et Trylleri, da jeg aldeles uventet hørte et Stipendium og en Rejse fremstillet som Noget, jeg selv kunde bane mig Vej til. Nu var der ikke Tanke eller Tale om, at jeg af Modløshed kunde opsætte eller opgive Noget,