ErikBøghMinFørsteForfattertid

7 Engagement ved et af Bladene, givet mig et Slags Haab om, at jeg med Pennen vilde kunne vinde det Terrain, som Blyanten ikke mere kunde hjælpe mig til. Skulde det slaa fejl, saa havde jeg i værste Fald den Udvej, at søge et Lærerembede, og jeg trøstede mig ved, at da Naturen ikke plejer at frembringe Dubletter, vilde jeg næppe anden Gang blive stillet under en saa antagonistisk Overmand som Præsten i Krummerup, og selv om det hændte, vilde jeg nu lettere hævde min Stilling, da jeg i den mellemliggende Tid havde lært Adskilligt og opøvet baade min Resignation og min Modstandsevne, samtidig med at jeg havde overstaaet de stærkeste Angreb af min ungdommelige Længsel efter det Ubekendte. Det kom imidlertid ikke dertil. Allerede i de første Dage efter min Hjem­ komst fik jeg Opfordring til at skrive nogle Smaaskitser for „Flyveposten“, og førend jeg blev færdig med dem, traf jeg sammen med Direktør L ang e ved Casino, der ogsaa havde Brug for mig. Han havde paa Vesterbros Teater set det Miillerske Selskab opføre min for Kristiania skrevne Nytaarsfarce og opfordrede mig til at