ErikBøghMinFørsteForfattertid

129 denne Misere, der ødelagde alt godt Humør, var Foreningen næ r ved at opløses, men saa snart der kom bedre Tider, samlede den sig igen om nogle af de ældre Medlemmer, og end­ nu bestaar den med et større Medlemsantal end nogensinde tidligere, men — det følger af Tiden — den nuværende Ungdom, der har indtaget den gamles P lads, er mere alvorlig og adstadig: Karnevalstiden er forbi. De fleste af den glade Stemnings R epræ sentanter, der var unge i Midten af Aarhundredet, lever ikke mere, og de Efterlevende fra samme Tid er nu Gubber, der fristes til at ryste paa Hovedet, naar de mindes deres overgivne Optog i hine Aar. En anden lignende Forening var det saa- kaldte „gode S indelag“. Saa vidt jeg ved, skyldte den A d o lf R o s e n ­ k ild e sin Tilblivelse, om den end synes at være en Fortsæ ttelse af Kasinoskuespillernes tilfældige Sammenkomster i Hotel Føniks paa de Aftener, da der hverken var Prøver eller Forestilling paa Teatret. I alt Fald var det ham, der ind­ førte mig som et Slags Medlem af denne saa- kaldte Forening. Det var engang efter en Prøve paa et af 9