ErikBøghMinFørsteForfattertid

127 vilde det hedde: Lad os dog ikke gøre os til N ar for at more disse Alvorsmænd. Og de Passive vilde forgæves søge den Morskab, de havde hørt Tale om, og gaa deres Vej igen — og naar Foreningen saa var ødelagt, saa kunde vi takke dem, der havde sprængt den, ved at lukke Døren op for „Kunstvennerne“. Denne Udtalelse fandt saa almindelig T il­ slutning hos de Yngre, at alle de Proponerede faldt igennem med en lillebitte Minoritet, og Formanden nedlagde i den Anledning sin Væ r­ dighed og udmeldte sig af Selskabet, og F ler­ tallet af de ældre loyale Medlemmer gjorde ham Følgeskab. Det blev, som det jo var i sin Orden, os, der havde styrtet den forrige Bestyrelse, som kom til at udgøre den følgende, og vi anstrængte os naturligvis, alt hvad vi formaaede, for at Ingen skulde savne de Udmeldte. Foreningens Humør tog ingen Skade ved Forandringen, tvertimod, en hel Del Kræfter, der havde holdt sig tilbage under den forrige Regime — K e j s e r ­ dømmet kom den ved en lille Bogstavforveksling til at hedde! — traadte nu frem i F o r­ grunden. Nu holdt vi en stor aarlig Udstilling med akademiske Konkurrence-Opgaver, der