ErikBøghMinFørsteForfattertid

124 Ene snart af den Anden efter Tour. N aar den var beset, kom de andre frie Kunster til Ud­ øvelse, uden Program , af Dilettanter. Der var flerstemmig Sang, Romancer med Pianoakkom ­ pagnement og S trygekvartetter i klassisk Stil, meget respektabelt udførte, jævnlig endogsaa Solonummere af virkelige V irtuoser — ti af dem talte Foreningen adskillige — glimrende italienske Duetter å la A n d r e f f i og G i o r i, et Tyrolerselskabs hele Repertoire i Kopi, der overgik Originalerne. Saa maatte en nu afdød Billedhugger synge Sten Blichers jydske Viser, en nuværende E tatsraad improvisere amfigurisk Lyrik og en daværende Lithograf „synge den Vise, han kunde“, og som hverken han blev ked af at foredrage eller Kammeraterne træ tte af at høre. Lidt efter var Salen forandret til et Amfitheater, og nu gav en ung Marinemaler en Jongleurforestilling baade med Guldæbler og med Jernkugler saa livagtig efterlignet, at man aldeles ikke savnede de manglende Æbler og Bomber. Derpaa fulgte en LTallingdans af en norsk Kunstner, Atletproduktioner og Bryde­ kamp af Foreningens to mindste Medlemmer og „den højere R ideskole“ paa Kæphesten