ErikBøghMinFørsteForfattertid

116 eget Laad frembød baade Egne og Folkeliv, der fortjente at gøres til Genstand for kunstnerisk Fremstilling, og at der ved selvstændigt Studium maatte kunne udvikles en Teknik, som var særlig egnet for Gengivelsen af de nordiske Opgaver, om den end til at begynde med maatte savne de ældre Skolers rutinemæssige Effekt. Saaledes fremstod den saakaldte „nordiske K u n st“, hvis T ilhængere straks patenterede og fredlyste de Malere, der sympatiserede med det opstillede Program og forkættrede deres Kolleger, som allerede havde tilegnet sig en mere ud­ viklet Malemaade under deres Ophold i Ud­ landet. „Fædrelandet“ blev med sædvanlig vel­ ment Ensidighed de Nordiskes Forkæmper, og „Flyveposten“ tog sig med sædvanlig praktisk Sans af de andre Kunstnere, der endnu havde det største Publikum paa sin Side. B is s e n , M a r s t r a n d , K o n s t a n t i n H a n s e n , R o e d , S k o v g a a r d , S o n n e , L u n d b y , K y h n og D a l s g a a r d var saaledes satte over al Kritik af de Nordiske, mens S im o n s e n , G e r tn e r , J. L. J e n s e n (Blomstermaleren), L ie b e r t, Mel- bye, M o n ie s, R o h d e , S c h l e i s n e r og S to r c h kun blev nævnte af dem som Folk, der ved