ErikBøghMinFørsteForfattertid

112 baade blandt Kunstnerne og Anmelderne, und­ gik jeg ikke at stikke min Haand i denne Hvepserede, og fordi jeg ikke ensidig tog P arti for den ene Klikke at blive overfaldet af dens Medlemmer som en haandgangen Forkæmper for den anden. Der var nemlig paa den Tid to Retninger i vor bildende Kunst, hvis T ilhængere gensidig forkættrede hinanden med den mest forblindede Lidenskabelighed, og jeg havde i min første Feuilleton om Udstillingen en passant berørt denne beklagelige Kendsgerning, men for at undgaa de gængse ubeføjede og af Modstanderne opfundne Benævnelser: „Høyenianerne“ og „Jøderne“, givet K likkerne de nevtrale Be­ tegnelser: „de B lo n d e “ og „de B r u n e t t e “, der ved denne Lejlighed kom i Kurs. Min Paastand, at dette Klikkevæsen som sædvanlig ikke var tilstrækkelig grundet paa nogen principiel Forskel i de to Lejres Op­ fattelse eller Fremstilling, fremkaldte til at be­ gynde med en Forespørgsel fra en fornærmet Kunstner om, hvad jeg da ansaa for Grunden til den indbyrdes Uenighed og Strid. Herpaa havde jeg let ved at svare: at den, der har paastaaet, at der mangler Grund til