ErikBøghMinFørsteForfattertid

105 — Nej, det er nok! Men saadant Svensk har jeg aldrig set før — sukkede den stakkels Oversætter, og jeg kunde kun forøge hans Be­ drøvelse med den Forsikring: at det netop var klassisk Svensk fra den svenske Digtnings mest klassiske Tid. E t P ar Dage derefter fik jeg Bogen til Anmeldelse fra „Fædrelandet“. Den svarede fuldstændig til den foregaaende Prøve i H en­ seende til sproglige Fadæser, men — hvad der var værre endnu — den truede i en Eftertale med, at dersom den fandt „nogen venlig Mod­ tagelse“, skulde R u n e b e r g s øvrige Digte blive fordanskede paa samme Maade. For at frelse disse fra denne truende Skæbne, skrev jeg en Anmeldelse af Bogen, der med en Syndflod af Citater beviste, at Hr. F. F. — Oversætterens Mærke — 1) ikke forstod Svensk, 2) ikke kunde skrive Dansk og 3) hverken havde Begreb om Rim eller Metrum. Jeg skal her kun anføre nogle af Beviserne for den første Paastand. Alle de Ord, der om trent lyder ens paa Svensk og Dansk, skønt de har forskellig Be