ErikBøghMinFørsteForfattertid

103 — Ganske forskrækkeligt! De aner vist ikke, hvor svæ rt det er at oversætte fra Svensk til Dansk — især et Digterværk — forsikrede jeg. Den kække Oversætter smilede. Han for­ talte: at han havde ladet en af vore mest be­ kendte Anmeldere gennemse Oversættelsen, og at h a n ikke havde fundet nogen Fejl i den — følgelig: at det dog ikke havde været nogen overdreven farlig Sag, han havde indladt sig paa. — Nu vel, Hr. Løjtnant! Saa er det maaske mig, der har været ængstelig i Utide. Nu vil jeg forelægge Dem et svensk Digt, og dersom De ikke begaar 10 Fejl inden De har oversat to smaa Sider paa Dansk, saa vil jeg erkende, at jeg ikke har haft Spor af Ret til at tvivle paa Deres Dygtighed. — — Ja, lad os prøve! — sagde Løjtnanten. Det blev naturligvis ikke nogen af de let­ teste svenske Bøger, jeg valgte. Det blev Fru Lenngrens Digte, den illustrerede Udgave, 7de Oplag ved Carlén, jeg tog frem af mit Bogskab, og hvori jeg opslog Side 144—145. Begge Sider tilsammen indeholdt kun det tredive Linier lange Digt „Kalaset“. Saa begyndte Prøven: