ErikBøghMinFørsteForfattertid

100 er det: Redaktionen erkendte, at jeg havde be­ handlet den personlige Satire „uden at lægge Fingrene imellem“, og dog saavidt muligt und- gaaet at komme den fredlyste Digter for nær. Kort efter blev jeg af Redaktionen opfordret til at besvare en Artikkel, som den havde „maattet optage“ mod min Anmeldelse af „Luft­ skipperen og A theisten“. Hvorfor man havde m a a t t e t gøre det, begreb jeg ikke, ti det var et Forsvar, som fra først til sidst hvilede paa en Misforstaaelse, der straks faldt i Øjnene og med Lethed kunde paavises ved en Mængde umisforstaaelige Citater af Digtet. Som det lod til, maatte det være personlige Hensyn, der havde aabnet Bladets Spalter, ti man lo kun af Misforstaaelsen og opfordrede mig til at blotte den tydeligt, „hvad der baade var let og vel fortjen t“. For imidlertid her at undgaa al Vidtløftig­ hed skal jeg indskrænke Referatet af denne Polemik til at oplyse : at Indsenderen forvandler Troshelten Montekristo til et Eksemplar af de allerværste Slags Fritænkere, nemlig en Ironiker, „hos hvem Tvivlen har fortæret al Tro paa Gud som paa Mennesker, og for hvem Alt er lige sandt, fordi Intet er absolut sandt for h am “,