ErikBøghMinFørsteForfattertid

3 paa Scenen, og ved at udføre dem med Talent vinder et Navn blandt Tilskuerne som den personificerede Elskværdighed, desuagtet kan have en Mængde for det store Publikum aldeles ube­ kendte Egenskaber, der gør hende højst uelskvær­ dig overfor sine Kammerater og aldeles hensynsløs overfor sin Direktør. Dersom det nu paa Grund af disse Egenskaber kommer til en Konflikt mellem hende og Teatret, saa vil ikke alene Publikum, men ogsaa Teaterkritikken altid tage Parti for hende, og hvis hun dør eller forlader Teatret, og Direktøren en Gang ved Lejlighed vil gøre Rede for Sammenstødet og derved nødsages til at give en Fremstilling af hendes Kapricer, hendes Mangel paa Pligtfølelse, hendes uberettigede Fordringer o. s. v., saa vil det vise sig, at alle de, der i sin Tid for hendes Skyld har lidt af Teaterfortryllelse, er lige saa uimod­ tagelige for Raison som andre Forelskede. „Saadan Noget kan man ikke tro om den, man har sværmet saa grueligt for — og man tror det heller ikke“ — sagde en begejstret Teatergængerinde, hvem man fortalte enjKulisse- historie, der viste hendes Yndlingsskuespiller fra en mindre nobel Side — og da dens Sand­ færdighed blev uimodsigeligt bekræftet, indrøm- 1 *