ErikBøghFraMineUngeDage

81 Steder af H jærneskallen var ufejlbare Vidnes­ byrd om, hvad der laa indenfor. Han var blevet troende Frenolog. G al ls og S p u r z h e im s Skrifter var bievne optagne blandt hans Kanoniske Bøger. Alt hvad O tto havde skrevet angaaende den nye Aabenbaring og dens Bekræftelse ved K ranierne af de hals- huggede Forbrydere fra Børnehus-Opstanden og ved utallige psykologiske Iagttagelser, hentede fra fremmede Landes Krim inalhistorier, havde han gennemstuderet med en samvittighedsfuld Discipels pligtskyldigste Grundighed* I Aarene 1827—29, da „Frenologisk T id ssk rift“ udkom, og da den Gallske H jærnelæ re spillede en lig­ nende Rolle som Hypnotismen senere er kommen til at spille, var det hans Yndlingssyssel i sin Fritid at modellere smaa K ranier efter de Ud- maalinger, der blev meddelte i de frenologiske Beskrivelser over berømte Mænds og berygtede Forbryderes Hoveder, og jeg hu sker endnu tydeligt, hvorledes saa vel troende som vantro Venner og Bekendte fik deres „O rganer“ under­ søgte, og hvorledes flere af hans Udtalelser om forskellige Personer fik uventet Bekræftelse og blev forfremmede til Orakelvarsler. Selv paa sine gamle Dage, efter at Kritiken 6