ErikBøghFraMineUngeDage

72 for sig selv. I alt Fald gik han med tiltagende Sky af Vejen for Alt, hvad der berørte F o r­ tiden eller Frem tiden. Han levede endnu 40 Aar, afholdt og agtet i sin Kreds, men kun F aa af de Mange, der kun kendte ham som „en mærkværdig Mand af en Landsbyskolelærer at væ re“, har haft nogen Anelse om, hvad han tidligere h a v d e været, end sige om, hvad han kunde væ re b le v e t, hvis han havde v i lle t — eller rettere: hvis han havde k u n n e t ville — eller rettere endnu: hvis han havde haft Æ v n e n og V i lje n til a t v ille . Jeg har omtalt min Fader meget vidt­ løftigere, end det fra først af har væ ret min Hensigt, men da han baade negativt og positivt har været den vigtigste Faktor i min Udvikling, syntes jeg, at en Skitse af hans Ejendomme­ lighed omtrent er nødvendig til Forklaring over, hvad jeg blev og ikke blev, hvad jeg op­ levede og ikke kom til at opleve. Af hans Naturgaver maa vel den, som jeg særlig fik i Arv efter ham : Æ vnen til metrisk Digtning være den, der næ rmest kan interessere m in e Læsere, og jeg betænker mig derfor ikke paa endnu at tilføje næ rværende Skitse nogle