ErikBøghFraMineUngeDage

70 gøre Noget, som han ikke trode var Ret, eller sige Noget, som han ikke mente, men derimod tør jeg ikke sige ham fri for, at han gik af Vejen for Opfyldelsen af besværlige Pligter, hvor det blot nogenlunde lod sig gøre, enten ved en Opsættelse, til det var for silde, eller ved sløv Opgivelse motiveret med det haabløse: „Hvad kan d e t ny tte“. Dette ulykkelige Troldomsord hørte jeg i min Barndom stadig anvendt til Drab af ethvert modigt Forslag og til Bortmanelse af enhver energisk Beslutning. Isæ r var der et P ar Aars- tid, hvori jeg hørte det saa ofte, at det blev til en Rædsel for mig. Det var i den mørke Periode af min Barndom, hvorom jeg siden skal tale. Fader havde træ t af Skoleslidet ladet sig narre til at tage Afsked fra Undervisningen og sætte sine faa Sparepenge i en Forretning, der førend det første A ar var forløbet, havde op­ slugt enhver Skilling, og nu gled han dybere og dybere ned i Fattigdom og Modløshed. Det lidt, han kunde tjene ved Afskrivning, forslog ikke til den forøgede Familie, og skønt man skulde synes, at der til enhver T id og overalt maatte være Arbejde og Fortjeneste for en Mand med hans Ævner, Kundskaber og F æ r

Made with