ErikBøghFraMineUngeDage
50 opskrevne i hans røde Safians Tegnebog og oplæste for Husets Venner, der naturligvis pligtskyldigst istemte hans Beundring og be kræftede hans Forhaabninger, og at jeg jævnlig blev stillet op paa Bordet for at forbavse hans smaa Aftenselskaber med Fremsigelse af lange Digte — det var ikke nok for den gode Gamle: Presenterbakken maatte gjores saa stor som muligt. En Aften, da han i Forening med et halvt Dusin helbefarne Ungdomsvenner havde drukket sin Punch og sunget et tilbørligt Antal af de gode gamle Selskabssange efter „Liitkens Arie bog“, fortalte han Kammeraterne, at der ikke var nogen Sang i hele Bogen, som jeg havde hørt tre Gange og ikke lært med det Samme. Det forekom Selskabet at være meget sagt, - men Prøven blev gjort og bestaaet. „Kan Du virkelig lære et Digt udenad ved at læse eller høre det tre Gange?“ — spurgte en lille, trind, karmoisinrod Kaptain mig med polisk Mine. „Ja—a!“ svarede jeg forundret over, at Nogen kunde tvivle derom. I det Samme tog han en nylig udkommeu Avis — 0111 jeg ikke tager fejl, et Nummer
Made with FlippingBook