ErikBøghFraMineUngeDage

36 begge to morede os fortræffeligt i hinandens Selskab. Han var et gammelt Barn, og jeg- blev snart et Barn, der var for gammelt til sin Alder. Mine Bedsteforældre førte efter Datidens Fordringer et solidt Hus. Der var fuldt op i Spisekammer og Kælder, Overflod af Sølvtøj, ægte Porcellain og fmt slebne Glas, Bjærge af Linned og Dækketøj; men naar jeg mindes deres Hjem, fristes jeg næsten til at tvivle paa min Hukommelse — saa nøjsomt var det udstyret. Deres Del af Lejligheden bestod af fire Værelser i Flugt: et Kontor, en „Sal“, en Dagligstue og et Sovekammer. Jeg skal nøjes med at beskrive Husets Stadsværelse: Salen. Endogsaa denne, der ved højtidelige Lejligheder blev benyttet som Festlokale, var yderst tarve­ ligt møbleret og dekoreret. Det var et Trefags­ værelse med en Dør midt paa hver Væg, alle Vægfelter betrukne med grønmalet Lærred og Datidens eneprivilegerede Perlefarve, paa alt Træværk — naturligvis med Undtagelse af Gulvet, hvis hvidskurede Brædder ikke paa nogen Plet fordunkledes af Tæpper. Mellem Vinduet og Døren paa Sidevæggen tilhøjre stod et stort Mahognichatol med buet Klap og tre