ErikBøghFraMineUngeDage

32 Løbeknude om Halsen, men at mine Greb bag- begge dens Ører ikke glippede, var naturligvis „Lykken bedre end Fo rstanden“. N aar jeg, for ikke at blive for vidtløftig, endnu kun nævner, at jeg en Gang i mit fjor­ tende Aar har været under Isen paa Førsløv Gadekær uden at drukne, og derpaa i kling- rende Frost spadseret en halv Mils Vej i de først dyngvaade og siden stivfrosne Klæder, uden at blive forkølet — at jeg i Vinteren 1846 ovenfor Varbacka Fos i Sverig kom til at træde paa et løsnet Isstykke og derved fik en Glidetur, som først standsede nogle Tommer fra den lodrette Afgrund — og at jeg den 15de Marts 1864, da Preusserne sendte de første Gra­ nater ind i Sønderborg, tilfældigvis af en Offi­ cer blev vinket ned fra Dosseringen overfor Slottet, netop nogle Øjeblikke før en Granat slog ned og sprængtes paa den Plet, hvor jeg havde staaet og talt med ham — saa haaber jeg Ingen vil benægte, at jeg i denne Retning- har haft et mere end almindeligt Held. Jeg vilde ogsaa være meget uskønsom, hvis jeg ikke erkendte, at jeg i Arv har faaet en usædvanlig stærk Konstitution, der i min Barndom yderligere er blevet hærdet, saaledes

Made with