ErikBøghFraMineUngeDage

186 leve sig ind i den. De kan jo nu tænke over den Sag, Vi træffes vel en anden Gang.“ Hermed saa’ han paa sit Ur, nikkede Farvel og gik. „Enandengang er en Skælm“ — siger Ordsproget. Det var den ogsaa denne Gang. Jeg ventede at se ham igen paa Dimis­ sionsdagen, men jeg traf ham aldrig mere og fik ikke en Gang at vide, hvem han var. Alt hvad jeg kunde faa opspurgt om ham var, at en af Seminaristerne havde hørt hans Kusk titulere ham „Provsten“. Det var imidlertid tilstrækkeligt til at lade mig forstaa, at han havde følt sig stødt ved min flotte Udtalelse, og at jeg havde forspildt en Velvillie, der maaske kunde have ført mig ind paa en lysere Livsbane. Der kunde vist nok have været Mulighed for, at den ubekendte, gamle Hædersmand ikke vilde have fastholdt det teologiske Studium som absolut Betingelse for Hjælpen, og at jeg ved en mere besindig og beskeden Optræden kunde have bevaret den Velvillie, han saa uventet havde vist mig, men jeg maatte trøste mig med, at en større Tilbageholdenhed, ja selv en oprigtig ment Opsættelse af det forestaaende