ErikBøghFraMineUngeDage

159 en Time, var lige saa bekendt for de bedre Forberedte blandt os som Alfabetet og den lille Additionstabel, turde vi ikke bede os fri for den, end sige forsømme den uden Tilladelse. Saaledes var vi nagelfast anbragte i de syv Timer af Døgnet. Syv andre Timer — fra Kl. 11 Aften til 6 Morgen — skulde vi til­ bringe i vor Seng, og naar man saa fraregnede et Par Timer, der blev tilbragte i Spisestuen ved vore tre Maaltider, *havde vi til egen Dis­ position otte Timer daglig. Det var maaske for Elever, der var tungnemme og skulde be­ gynde forfra i Alt, til Nød og næppe saa me­ gen Tid, som de behøvede til Lektielæsning og Udførelse af skriftlige Arbejder, og hertil havde hver af de tre Klasser sin egen saa- kaldte „Læsestue“, men ligesom Lærestuen kun var bestemt til at høre Foredrag i, Sovesalen til at sove i og Spisestuen til at spise i, saa­ ledes var jo Læsestuen kun til at læse over i, og da de, der behøvede at læse over, ikke vilde forstyrres af Samtaler mellem dem, der ikke behøvede det, saa var disse — og mellem dem jeg — saa godt som husvilde i hele Fri­ tiden. Da vi naturligvis nødig vilde sidde „så