ErikBøghFraMineUngeDage

153 lighed med: at jeg baade var Talsmand for flere af de ældre Kammerater, der vanskeligt vilde kunne negte sig denne tilvante Nydelse og følgelig let vilde komme i Kollision med det nye Reglement, og for tiere af de yngre, der endnu ikke havde røget, men var stærkt udsatte for at faa Smag for den forbudne Frugt, naar de saa uventet blev befalet til en Totalafholdelse, som man kun plejede at ind­ skærpe ukonfirmerede Børn. Min Protest hjalp naturligvis ikke. For­ budet var udstedt og skulde overholdes — indtil videre. Det bortfaldt efter faa Aars For­ løb af sig selv af den gode Grund: at det ikke kunde overholdes, og den brave velmenende Mand har, da vi mange Aar derefter talte om Sagen, selv smilet over „de Tider, da man trode, at Sligt kunde gennemføres“, men for mig blev min oratoriske Bedrift ikke uden Følger. Den Anerkendelse, jeg fik af Kammeraterne for mit Mod til at udtale vor fælles Mening, mens de Andre tav, opmuntrede naturligvis min Selvfølelse, og særlig bragte min Bedrift mig i nærmere Forhold til de to studerende Kammerater, der stod i den ivrigste Opposition