ErikBøghFraMineUngeDage

151 dens Paatale vakte ofte ondt Blod, da det trykte Reglement indirekte tillod Tobaksrygning ved utrykkelig at nævne de Stuer, hvori der slet ikke maatte ryges, og de, hvori der ikke maatte ryges i bestemte Timer. Forstanderen, der netop paa den Tid havde læst de nyeste preussiske Seminariers Reglementer, havde faaet Lyst til at indføre den i dem mere gennemførte Kasserne-Disciplin og overraskede en smuk Dag alle Eleverne med at oplæse en ny Udgave af Reglementet, hvorved det blev os aldeles for­ budt at ryge Tobak, saa længe vi var Elever. Dette Indgreb i vor „personlige Frihed“ blev modtaget med ualmindelig Knurren, og da Forstanderen opfordrede os til tydeligere at udtale, hvad vi mente med vor uartikulerede Opposition, og Ingen af de Andre tog Ordet, saa tillod jeg mig at følge Opfordringen og udtalte med almindelig Tilslutning, at Mis­ stemningen var rettet mod den ny Bestemmelse, fordi den stred mod det af Kancelliet konfir­ merede Reglement, der ved sine Undtagelses­ bestemmelser viste, at Tobaksrygning maatte være os tilladt med den anførte Indskrænkning. Som Svar derpaa oplæste han de Ord af Slutningsparagrafen: „For øvrigt har Eleverne at